Hvor og hvornår glasset blev opfundet, er stadig til diskussion, men det tidligste glas, der kendes, kommer fra Egypten. Man regner med, at de første egentlige glasgenstande begyndte at komme frem omkring det 3. årtusinde f.Kr. Først og fremmest perler og amuletter, og først ca. 1000 år senere det egentlige glas. Disse er fundet i egyptiske grave.

Fra omkring begyndelsen af det 1. århundrede f.Kr., blev pusteteknikken opfundet i det østlige middelhavsområde, hvilket udviklede en masse nye former. Pga. de nye handelsruter, spredte denne nye viden sig til store dele af Europe, og Italien fik en stor betydning for glasfremstillingen. Senere blev de romerske provinser dominerende med et utal af glasværksteder langs Rhinen. Her var det vigtigste center i Köln. I løbet af århundreder blev Rhinland et center for glasfremstilling, hvor de merovingske og karolingiske glas blev videreudviklet i forhold til de romerske modeller og kom til Skandinavien som en luksusvare. Glas var kun forbeholdt højere sociale klasser, da det var en dyr luksusvare. Med Rhinlandets dominans af glasproduktionen kom nye bearbejdsnings- og ornamenteringsmetoder. Pustning i form, dybslibning, gravering og trådbelægning. Hovedcenteret for trådornamentikken var Köln.

De ældste glasfund fra Danmark er det 2. årtusinde f. Kr. I Fjallerslev på Mors blev der i en grav fra ca. 1800-1500 f.Kr. fundet en lille blågrøn fajanceperle - kun 1 cm lang. Fra og med ældre romertid og hele resten af jernalderen bliver glasperler almindelige og kendes i et utal af former og farver.

Fra Espe på Fyn kendes de ældste egentlige glas og er fra 1. århundrede e.Kr. Ved overgangen til yngre romersk jernalder, ca. 150-400 e.Kr. fortsattes og øgedes glasimporten til Danmark. Blandt de vesteuropæiske glas findes en karakteristisk ornamenteringsmåde, hvor glassets overflade smykkes med pålagte glastråde i enten azurblå eller hvide, mens selve glassets farve oftest er svagt grønt. Et eksempel er det store stengelbæger fra Himlingøjegraven på Stevns.

En anden type glas på samme tid er pokaler på fod, udsmykket med glastråde i samme farve. Et eksempel på dette er et glas fra Kongsted Tornemark. 

I ældre germanske jernalder findes glas som Snartemobægre, spidspokaler, snabelbægre og andre glasformer.

Fra vikingetiden kendes især glas fra Sverige og Norge, især Birka. Den mest almindelige type af glas var tragtbægrene, dvs. koniske bægre, der ender i en spids- Farven er ofte svagt grønlig og overfladen kan være udsmykket med påsmeltede glastråde eller have en anderledes farvet mundingskant. Der findes også glas som form af kugleskåle og retvæggede glas med udsmykninger er pålagte glastråde og reticella-ornamentik.

Fra vikingetidens Danmark findes kun enkelte glas. I Darum ved Ribe er fundet fragmenter af et blågrønt tragtbæger, og ved Århus by er der fundet fragmenter af et reticellaglas.

I Sverige er mængden af glasfund derimod større:

I Birka er der udgravet 19 hele glas fra grave. Af de 45 grave, hvor der er fundet glas, er 25 kvindegrave, 2 dobbeltgrave, 5 mandlige grave.

I Birka er der bla. fundet ensfarvede klokkeformede glas med glasstråler, 2 og flerfarvede med Ricellamønster og cylindriske glas.