Virkelig en flot kappe i tætvævet, tyk uld, der er plantefarvet med regnfang og behandlet med jern for at opnå denne smukke grønne farve.
Kappen er rektangulær 120 x 160 cm og holdes sammen med et kappespænde.
På kappen er der syet et brikbånd, der løber på 3 af de 4 sider.
Ønsker du at bestille en kappe som denne, så vær opmærksom på, at da den er plantefarvet, så kan nuancen på din blive lidt anderledes, da det er svært at ramme lige præcis den sammen farve. Det brikbånd, som jeg sammen med dig vælger, vil passe til kappens farve.
Da denne kappe er plantefarvet, så skal den hvis der er behov for det, renses og ikke vaskes.