Uldkofte
Uldkoften spillede en afgørende rolle i vikingernes påklædning, og dens betydning strakte sig ud over blot at være et beklædningsstykke.
Uldkoften blev højt værdsat for sin unikke kombination af åndbarhed og varmebevarende egenskaber. Den naturlige åndbarhed gjorde det muligt at regulere kropstemperaturen ved at slippe overskydende varme ud, samtidig med at den bevarede varmen på kølige dage. Derfor bliver uldkoften i dag også opfattet som yderst behagelig af mange vikinger.
Ulden kom i forskellige kvaliteter og tykkelser, fra den fine uldmusselin til den tykkere og grovere uld, der ofte blev valgt til overtøj. Den kunne også farves med naturlige plantefarvestoffer, hvilket åbnede mulighed for at skabe en meget personlig kofte med farver, der måske symboliserede identitet eller tilhørsforhold til en bestemt gruppe eller region.
Ulden i vikingekoftens vævning og farvning afspejlede ikke blot den avancerede teknik inden for tekstilfremstilling på den tid, men også vikingernes bevidste valg af materialer for at imødekomme deres behov i forskellige situationer og under forskellige vejrforhold.