Selekjolen er unik, og der er lagt et stort stykke arbejde i at plissere forstykket i hånden efter farvningen. Den er syet i 100 % ren uld i en blød og mellemtyk kvalitet.
Det plisserede forstykke er også syet i hånden, og er en meget langvarig proces. Inden det bliver plisseret, skal det plantefarves.
Denne er syet med et indigofarvet, plisseret forstykke, men ønsker du selekjolen i andre farver, så syr jeg også det.
Selekjolen er inspireret af Køstrup kjolen, som blev fundet med et plissret stykke. Stykket var ikke stort, så hvor lang plisseringen er kan diskuteres. Det bliver fortolket forskelligt fra person til person, men jeg synes ikke at det gør noget, at man giver dragterne lidt forskelligt udtryk - bare man kender oprindelsen. Denne slekjole er jeg selv blevet inspireret til at sy af andre, og har så ændret på udtrykket.