Rusbukser

Vikingetidens rusbukser, blev formentlig brugt under vikingetiden, der strakte sig fra 8. til det 11. århundrede. Rusbukser var praktiske og velegnede til det skiftende skandinaviske klima. De blev båret i både hverdagen og under krigsførelse, og deres løse pasform tillod bevægelsesfrihed, hvilket var vigtigt for vikingernes aktiviteter som søfarende, handelsfolk og krigere.

Bukserne, der var syet i uld, og var løstsiddende og gik typisk ned til lige under knæet. Farverne var måske oftest jordfarver som brune, grå og andre naturlige nuancer, men arkæologiske fund har afsløret, at farverige bukser også blev båret, men dette var forbeholdt de mere velhavende og højstatus folk.

Som med meget vikingetøj bar rusbukserne symbolsk betydning. Selvom de ikke nødvendigvis var de mest udsmykkede dele af en vikingdragt, kunne farver, materialer og detaljer stadig afspejle en persons status, kulturelle tilhørsforhold og personlige smag.

Vikingetidens rusbukser er et eksempel på den funktionelle og praktiske tilgang, som vikingerne havde til deres tøj. De udgjorde en væsentlig del af vikingernes påklædning og livsstil, selvom de ikke var lige så prangende som nogle af de mere kendte vikingeklædedragter.